Indbydelse

Kære ventelistemedlem!

Spil golf hver fredag med VL1! - Indbydelse til medlemmer på ventelisten til Seniorklubben.

Vi nærmer os opstarten på den ny golfsæson.  Og når du er optaget på ventelisten til Seniorklubben, har du mulighed for at spille turnering med andre medlemmer hver fredagformiddag. For de fremmødte vil der være gunstart kl. 8.00. Vi kalder os VL1 og er ikke en egentlig klub, men et tilbud fra Seniorklubben ”mens vi venter”.  Det bliver det dog ikke ringere af.

Du skal blot indbetale kr. 175,- til vores konto i Danske Bank, reg. 3656 konto 36 577 577 48, helst inden 31. marts 2020. Så kan du spille hele sommersæsonen, dvs. fra 3. april til 23. oktober. Ved indbetaling bedes du opgive medlemsnr. og hcp.

I løbet af sæsonen vil der som regel være et par fredage, hvor vi på grund af andre arrangementer ikke kan spille i Odder. Der benytter vi lejligheden til at arrangere et par ture til baner under Golfringen.

Du skal blot tilmelde dig senest 07.40 på de fredage, du ønsker at spille. Du tilmelder dig ved at aflevere scorekort til turneringslederne i klubhuset. Turneringslederne sammensætter boldene, som starter ved baglæns gunstart. Normalt spilles almindelig stableford, men ind imellem varierer vi lidt. Efter runden er der præmieoverrækkelse i form af en flaske rødvin til de bedste 2-3 stykker, alt efter hvor mange, der deltager. Det plejer at ligge omkring 12-15.

Vi glæder os til at se dig til golf i godt og hyggeligt selskab!

 

PS: Vi mangler yderligere et medlem til Styregruppen. Meld dig hvis det er noget for dig.

 

Med venlig hilsen

Styregruppen for VL 1

Birgit Hasle Nørgaard,  Jens Chr. Thomasen, Arne Søndergaard.